Indsigter fra forskningsprojekt: Fremtidens boligorganisation

Forskningsprojektet

Vi har været en del af forskningsprojektet Fremtidens Boligorganisation, ledet af Kristian Olesen fra Aalborg Universitet.

Projektet sætter fokus på, hvordan almene boligområder kan udvikles til mere blandede og bæredygtige byområder – og hvordan samarbejdet mellem boligorganisationer, kommuner og private aktører fungerer i praksis.

Vi har bidraget til casen i Tingbjerg sammen med fsb, SAB/KAB og Københavns Kommune. Her har vi blandt andet været med til at diskutere, hvordan samarbejdet organiseres, og hvad der faktisk virker i transformationen af eksisterende boligområder.

På baggrund af fire cases har projektet identificeret fire måder at organisere samarbejdet på:

  • Netværksmodellen
  • Partnerskabsmodellen
  • Samarbejdsforummodellen
  • Sekretariatsmodellen

Tingbjerg er et eksempel på en partnerskabsmodel, hvor et tæt og langsigtet samarbejde mellem boligorganisationer, kommune og private aktører er afgørende for udviklingen.

En vigtig pointe fra projektet er, at der ikke findes én rigtig model. Samarbejdet skal tilpasses den lokale kontekst – og det kræver tid at opbygge fælles retning, forståelse og tillid.

For os har deltagelsen været en mulighed for både at dele vores erfaringer og blive klogere på, hvordan samarbejder kan styrkes i arbejdet med at udvikle eksisterende boligområder.

Læs mere:

 

Fot. Kristian Olesen